Smykke reparation
Vidste du, at langt de fleste smykker kan repareres? Hos SPK Jewels udføres alle smykkereparationer på eget værksted i København – med fokus på præcision, æstetik og langtidsholdbarhed.
En knækket guldkæde kan loddes med lasersvejser, en slidt lås kan udskiftes eller genoprettes, og en ørestik kan nemt reddes. Vi tilpasser både sølv- og guldsmykker – med eller uden ædelsten og perler – og bringer dine gamle smykker til live igen med professionel rens, polering og eventuelt rhodiumbelægning.
Hos SPK Jewels arbejder vi med et bæredygtigt mindset: Smykker skal kunne bæres og elskes i mange år. Derfor giver reparation både mening og værdi.
Alt arbejde udføres af Susanne Pia Kristensen på eget specialudstyrede værksted – herunder med lasersvejsning og rhodium-anlæg – så dit smykke er i trygge, kyndige hænder hele vejen.
Ved indlevering modtager du en kvittering og fotodokumentation. Smykket opbevares sikkert, og reparationstiden er som udgangspunkt op til 14 dage.
Hvad koster en smykkereparation?
Herunder finder du vejledende fra-priser på de mest almindelige smykkereparationer hos SPK Jewels.
Prisen afhænger altid af den enkelte opgave og smykkets stand. Du er meget velkommen til at kigge forbi værkstedet med dit smykke eller sende et billede på mail info@spkjewels.dk – så giver jeg som regel en præcis vurdering og pris med det samme.
Ring mindre– fra 525 DKK
Ring større– fra 600 DKK
Polering af ring – fra 425 DKK
Rhodinering af hvidguld – fra 650 DKK
Reparation af kæde (lodning) – fra 375 DKK
Nyt øsken på kæde – fra 350 DKK
Ny pind på ørestik – fra 475 DKK
Omtrækning af perlekæde – fra 750 DKK
Har du brug for en anden type reparation? Kontakt mig gerne – jeg hjælper med alt fra justeringer til mere komplekse opgaver.

